Bejdsning og el polering

Certificeringer og godkendelser

Overfladebehandling af rustfrit stål – Beskyt og genskab dets egenskaber

Olsen & Pedersen Stål tilbyder professionel overfladebehandling af rustfrit stål for at genoprette de rustfrie egenskaber, som kan blive forringet ved svejsning. Overfladebehandling er vigtig, både funktionelt og æstetisk, da det beskytter metallet mod korrosion og forlænger dets levetid.

Når rustfrit stål svejses, kan den oprindelige beskyttende oxidhinde beskadiges, hvilket gør materialet mere modtageligt for rust og pletter.

Ved at udføre korrekt overfladebehandling kan vi genskabe de ønskede egenskaber i metallet og sikre, at det fungerer optimalt, selv under krævende forhold.

Vi har over 25 års erfaring med overfladebehandling af rustfrit stål og råder over et af Danmarks største bejdse og el polerings anlæg med kapacitet op til 200 m2 pr. døgn.

Ofte overfladebehandles tanke og producerede emner som afsluttende overfladefinish inden montage. Overfladebehandlingen sikre GMP standarder overholdes og korrosionssikre emnerne.

Kontakt os, hvis vi skal hjælpe med overfladebehandling. Vi har værksted i Ringsted, men dækker hele Sjælland.

Bejdsning – en effektiv metode til overfladebehandling

Bejdsning er en proces, hvor overfladen af rustfrit stål behandles med en syreopløsning for at fjerne urenheder og eventuelle rester af oxid, som dannes ved svejsning. Denne proces hjælper med at genskabe den rustfrie overflade og forhindrer yderligere korrosion.

Fordele ved bejdsning:

  • Fjerner urenheder og oxid fra svejsede overflader
  • Genskaber de rustfrie egenskaber
  • Forbedrer æstetikken og ensartetheden af overfladen
  • Forhindrer korrosion og forlænger materialets levetid

Bejdsning anvendes primært i fødevareindustrien, medicinalindustrien og andre områder, hvor rustfrit stål er nødvendigt for at sikre høj hygiejne og holdbarhed.

Klargøring af rustfrie stålemner der giver en ensartet og jomfruelig overflade. Vores bejdsekar måler: H x B x L – 3700 x 2000 x 3700.

Elektropolering – en højglansfinish og beskyttelse mod rust

Elektropolering er en elektrolytisk proces, hvor rustfrit stål får en poleret og glat overflade, som ikke kun forbedrer æstetikken, men også beskytter mod rust. Ved elektropolering fjernes mikroskopiske uregelmæssigheder fra overfladen, hvilket skaber en mere korrosionsbestandig finish. Dette gør det til en ideel løsning for både funktionelle og æstetiske krav, hvor både holdbarhed og udseende er vigtige.

Fordele ved elektropolering:

  • Skaber en højglansfinish, der giver en flot overflade
  • Forbedrer modstand mod korrosion og beskytter mod rust
  • Giver en glattere overflade, som er lettere at rengøre
  • Anvendes i brancher som Pharma og Food, hvor især hygiejne er vigtigt

Afsluttende finish, der giver rustfrie stål-emner en korrosionsbestandige, flot og rengørings venlig overflade.

Skal vi hjælpe med din overfladebehandling?

Har du brug for overfladebehandling af rustfrit stål? Eller er du i tvivl om, hvilken overfladebehandling, der er det rette valg til dit projekt? Ring til os på 57 61 37 27, eller skriv til os på op@opstaal.dk. Du kan også udfylde vores kontaktformular, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Indhent et tilbud